Branchedag for leasingselskaber
8. december 2022: 14:00 - 18:00
| Gratis for medlemmerKom og hør, hvordan I forbereder jer bedst muligt i en tid med inflation, et udfordrende marked, krig og kriser
Vi gentager forårets succes og inviterer igen til en spændende eftermiddag, hvor vi sætter fokus på leasingbranchen. Efter de faglige oplæg slutter vi dagen af sammen med netværk og tapas.
Vi har sammensæt et godt program, hvor vi blandt andet får besøg af Steen Bocian, der er en af landets mest benyttede økonomiske ekspert i danske medier gennem de seneste 20 år. I dag arbejder Steen som debatredaktør på Dagbladet Børsen, og han vil give os et spændende indblik i, hvordan det står til med dansk økonomi nu og i fremtiden. Herudover skal vi naturligvis også diskutere de nyeste domme og sager om vanvidsbilisme. Hvordan rammer det branchen, og kan vi sikre vores forretning bedre?
Foreløbigt program:
- Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark byder velkommen og giver sin analyse af valgkampen og de formentlig stadig igangværende regeringsforhandlinger.
- Abid Khan, juridisk chef i AutoBranchen Danmark vil give sit bud på den ”gode” leasingaftale samt fortælle, hvordan leasingaftaler gøres klar til en stigende rente.
- Steen Bocian, debatredaktør på Dagbladet Børsen giver os et indblik i, hvordan det står til med dansk økonomi nu og i fremtiden. Hvilket krisesceneri ser vi ind i, og hvordan kommer vi bedst muligt igennem den?
- Politiet har beslaglagt tre biler om dagen for vanvidskørsel, siden loven blev vedtaget for et år siden. Højesteret har netop afsagt sin første kendelse om vanvidskørsel, hvor en leasingbil blev konfiskeret. Abid Khan vil fortælle om sagen fra Højesteret og de andre domme fra by- og landsretter, der vil danne præcedens for, hvornår et leasingselskab kan få konfiskeret en bil, samt hvordan branchen bedst muligt kan gardere mod vanvidskørsel.
- Motorstyrelsen har udsendt en opdateret udgave af deres procedurevejledning til Motorregistret for alle leasingselskaber, der er omfattet af selvangivertilladelsen.
- Efter flere skandaler varsler politikerne ændringer over for leasingbranchen. Til sommer kommer Rigsrevisionen med en rapport, der kan føre til ændringer for branchen. På mødet vil vi gerne drøfte vores tanker og høre jeres forslag til en fair regulering af branchen.
- Peter Larsen, kommerciel direktør hos AutoIT kommer og gør os klogere på, hvordan leasingselskaber kan benytte automatisk værdifastsættelse af registreringsafgift i en tid med stor forandring i branchen
Arrangementet bliver holdt torsdag den 8. december kl. 14.00, hvor det faglige program begynder.
Efter dagens oplæg nyder vi sammen en let tapas, mens vi netværker og vender dagens pointer.
Tilmelding skal ske senest den 7. december her på siden eller til Louise Stenholdt på lst@abdk.dk.
Arrangementet er gratis, og er kun for medlemmer af AutoBranchen Danmark.