Eftermarked og forsikringsbranchen

Eftermarked og forsikringsbranchen2020-09-23T11:30:44+02:00
Drift af system og vedligeholdelse2020-03-09T11:57:54+01:00

I Danmark findes der, modsat flere andre EU-lande, kun et system til opgørelse og taksering af forsikringsskader. Det er en fin løsning, fordi der er store driftsudgifter til denne type system. Det skaber dog også problemer, fordi Forsikring & Pension har monopol på opgørelse og taksering af skader samt udvikling og drift af systemet.

Autobranchen Danmark ønsker mere gennemsigtighed om driften og udviklingen af systemet, fordi det er af afgørende betydning for karosseriværksteder og lakerer, der indhenter 80 procent af deres omsætning gennem dette system.

Det er ikke rimeligt at Forsikring & Pension har monopol på taksering af forsikringsskader til en værdi af 7 mia. kr. årligt og samtidig kan bestemme, hvordan monopolet indrettes i form af afregningssystemet. Systemet bør udvikles og supporteres i fællesskab mellem forsikringsselskaberne og autobranchen.

Klare aftaler og vilkår2020-03-09T11:22:21+01:00

Autobranchen og forsikringsbranchen har i årevis forsøgt at skabe klarhed over processen med taksering og afregning mellem forsikringsselskaberne, værksteder og lakerer, når et beskadiget køretøj skal repareres.

Autobranchen Danmark arbejder for, at forsikringsselskaberne bliver mere afstemte med værksteder og lakerer i en fremtidig samarbejdsform. Vores forslag vil skabe en fælles forståelse for, hvad den korrekte taksering og reparationsform er.

Det er afgørende, at der fortsat er plads til fri konkurrence både i autobranchen og blandt forsikringsselskaberne. Derfor ønsker AutoBranchen Danmark, at der udvikles en fælles forståelse om de tekniske aspekter i afregningssystemet, som fortsat giver plads til fri konkurrence gennem pris og rabat.

Kvalitet og sikkerhed er et fælles ansvar2020-03-09T11:24:42+01:00

Moderne biler har et stærkt stigende antal dyre og avancerede sikkerhedssystemer. De avancerede sikkerhedssystemer afværger mange ulykker, men de kræver også store økonomiske investeringer af værksteder, der skal indkøbe specialværktøj og efteruddanne medarbejdere for at kunne vedligeholde og reparere dem.

Autobranchen Danmark arbejder for, at autobranchen og forsikringsbranchen tager et fælles ansvar for at sikre den gode kvalitet i de udførte skadesreparationer. Det skal afspejles både i forsikringsselskabernes indkøbspolitik samt hos de værksteder og lakerer, der skal udføre reparationer efter bilfabrikantens forskrifter.

Opsummering om eftermarked og forsikring2020-03-09T12:02:50+01:00
  • Fri konkurrence skal sikres gennem klare aftaler og vilkår mellem auto- og forsikringsbranche.
  • Auto- og forsikringsbranchen skal begge tage ansvar for at skadesreparationer udføres korrekt.
  • Autobranchen skal have indflydelse på systemdrift, udvikling og support af afregningssystemet.
Go to Top