Ankenævn for lak og karrosseri

Ankenævn for lak og karrosseri2022-08-10T10:17:52+02:00

Ankenævn for lak og karrosseri behandler klager vedrørende lakeringsarbejde, karrosseriarbejde eller rustbeskyttelse udført af et medlem af AutoBranchen Danmark. Lær mere om nævnet her.

Nævnet – kort fortalt2020-01-28T12:19:07+01:00

Ankenævn for lak og karrosseri er oprettet af AutoBranchen Danmark, og det er som udgangspunkt alene arbejde, der er udført af en af AutoBranchen Danmarks medlemmer, der kan klages over.

Ankenævnet består af tre personer, en nævnsformand, der fungerer som dommer, og to sagkyndige inden for henholdsvis lak og karrosseri. Dertil skal du vide:

  • Det er en betingelse, at klager forgæves har forsøgt at løse sagen med det værksted, hvor klager har fået udført arbejdet, og at klager har indbragt klagen for ankenævnet senest tre måneder efter, at klagen er afvist af værkstedet.
  • Nævnet behandler klagerne seriøst og træffer efter en eventuel besigtigelse en afgørelse, der er bindende for AutoBranchen Danmark medlemmet.
  • Klager har altid mulighed for at indbringe sagen for en domstol, såfremt ankenævnet ikke giver klager medhold, mens AutoBranchen Danmark-medlemmet er bundet af ankenævnets afgørelse.
Sagsomkostningerne2020-01-17T12:54:00+01:00

For at få en sag behandlet i ankenævnet skal klager indbetale et klagegebyr, der er 500 kr. Hertil kommer betaling for en besigtigelse, der normalt er nødvendig.

  • Nævnet afgør, om besigtigelse skal foretages af ankenævnets medlemmer eller en særlig udpeget sagkyndig.
  • Gebyret tilbagebetales til klageren, hvis denne får medhold i en ikke uvæsentlig del af klagen. Såfremt indklagede taber sagen, skal denne betale sagsomkostninger til nævnet. Dette er blandt andet klagegebyret og den sagkyndiges honorar.
Klageproceduren – trin for trin2020-01-17T13:00:45+01:00
  • Forsøg først at løse problemet med det værksted, der har udført arbejdet. Trækker du selv klagen tilbage, efter at sagen er oprettet, tilbagebetales gebyret ikke. Det samme gælder, hvis klagen efter besigtigelse trækkes tilbage.
  • Afviser værkstedet din klage, skal du sende dine kontaktoplysninger pr. mail til jura@autobranchendanmark.wp.prod.combell.peytz.dk som derefter vil herefter sende dig en blanket til udfyldelse. For at din klage kan behandles, skal du have indsendt klagen senest 3 måneder efter, at den er blevet afvist af værkstedet.
  • Husk at angive så nøjagtigt som muligt, hvad sagen drejer sig om og vedlæg eventuelle bilag. Relevante bilag kan være en taksator rapport, et tilbud, en faktura eller lignende.
  • Samtidig med at du indsender den udfyldte klageformular og alle relevante bilag, skal du indbetale et gebyr på kr. 500,- inkl. moms. Får du medhold i din klage, eller hvis klagen ikke kan behandles, tilbagebetales gebyret.
  • Trækker du selv klagen tilbage efter, at sagen er oprettet, tilbagebetales gebyret ikke. Det samme gælder, hvis klagen efter besigtigelse trækkes tilbage.
  • Når ankenævnet har modtaget din klage, får du besked om, hvorvidt sagen kan behandles, om du skal fremskaffe yderligere oplysninger, og om der skal foretages besigtigelse. Klageren skal deponere udgiften til besigtigelse, inden denne finder sted. Beløbet tilbagebetales helt eller delvist afhængig af sagens udfald.
  • Afvent sagens behandling i ankenævnet. En normal sagsbehandlingstid i ankenævnet er 3-5 måneder.
  • Når ankenævnet har behandlet sagen, afsiger nævnet en kendelse, der er bindende for AutoBranchen Danmark-medlemmet. Er ankenævnet helt eller delvist enig i klagen, pålægges indklagede at afhjælpe mangler ved arbejdet eller at tilbagebetale et forholdsmæssigt afslag i den aftalte pris. Indklagede har dog altid ret til selv at afhjælpe de mangler, som ankenævnet påtaler.

Brug for hjælp til et andet juridisk område?

Her søger du efter et emne ⬇

Prøv: fortrydelsesret, annoncer, formularer eller lignende … 

Eller går til oversigt over alle emner ⬇

Alle vores juridiske ekspertområder oplistet … 

Juridisk hjælp er forbeholdt
medlemmer af AutoBranchen Danmark

Go to Top