Nytåret skydes som regel i gang med både raketter, nye love og regler – og 2019 er ingen undtagelse. Det betyder også en række ændringer for den danske autobranche, og her får du de syv største ændringer, som har, eller kan have, direkte effekt på din forretning.

 

1) Selvanmelder-ordninger i fokus

Mange bilforhandlere og eksportfirmaer skal indstille sig på, at 2019 efter alt at dømme bliver sidste år med den nuværende selvanmelder-ordning. Folketinget har besluttet at afskaffe den på grund af svindel, som Statsrevisorerne har påvist. Samtidig bliver der Udformningen af et nyt system ligger ikke klar, men AutoBranchen Danmark peger på tre mulige stramninger:

  1. Indføre en licensordning, så ikke hvem som helst kan blive selvanmelder.
  2. Styrk den løbende kontrol i virksomhederne.
  3. Forhøj garantistillelsen blandt selvanmeldere til 1/12 af årets eksportrefusionen.

Vi følger naturligvis kommende forhandlinger om et nyt system tæt, så branchen tilgodeses bedst muligt med et revideret system. Den nævnte selvanmelder-ordning omfatter eksportbiler, men også den tilsvarende ordning for importbiler bliver med stor sandsynlighed ændret i 2019.

2) Elbil-afgift fastholdes

Trods et tumultarisk forløb op til årsskiftet var der til sidst flertal for at forlænge det afgiftniveau på elbiler, som gjaldt i 2018. Det betyder, at elbiler på under 400.000 kr. fortsat slipper for at skulle betale registreringsafgift, mens de dyrere elbiler må slippe 20 procent. AutoBranchen Danmark ærgrer sig dog over, at der ikke er tale om en bred politisk aftale, som skaber langsigtet ro om afgifterne på de elektriske køretøjer, som kun har en lille markedsandel i Danmark.

3) Reparationsgrænsen hævet

Et af det store ønsker for AutoBranchen Danmark er at få afskaffet reparationsgrænsen, så det bliver lettere at genanvende bildele til fordel for både miljøet, branchen og kunderne. 2019 betyder ikke en afskaffelse, men dog hæves grænsen til 70 procent. I 2020 hæves den yderligere til 75 procent. Samtidig er den grænse, der bestemmer hvornår et forsikringsselskab skal tilbyde kontant erstatning også på vej op. I det nye år er den steget til 60 procent, mens den i 2020 lander på 65 procent.

Overordnet set mener AutoBranchen Danmark ikke,  at staten skal blande sig i, hvornår en skadet bil skal repareres eller skrottes. Det bør alene være en sag mellem bilejere, forsikringsselskabet og værkstedet.

4) Der skal laves nye salgsskilte

WLTP-testmetoden betydre nu, at bilhuse skal have nye skilte på plads, når de reklamere med biltilbud.

WLTP har siden 1. september 2018 været den nye målemetode for biler solgt i EU, og med starten af 2019 er kravene til bilforhandlerne også strammet op. Det betyder, at salgsskilte i bilhusene skal været opdateret med WLTP og de tilhørende energimærker. Eneste undtagelse er restkøretøjer.

WLTP er sat i verden for at give bilkøberne et mere realistisk billede af, hvad det reelle brændstofforbrug er. Målemetoden afløser NEDC.

5) Mails skal krypteres

Datatilsynet er næppe i feststemning, hvis tilsynet fremover opdager, at eksempelvis bilforretninger sender mails ud til eksisterende og nye kunder, der ikke er krypterede. En kryptering betyder helt overordnet set, at informationen i mailen er ulæselig for en tredjepart. Frem til årsskiftet har det kun været offentlige virksomheder, som Datatilsynet har gået efter. Men fremover risikerer private virksomheder også at komme i klemme.

6) Nye webshop-regler

EU har vedtaget, at europæiske virksomheder fremover skal åbne deres hjemmesider, så der ikke fremover er forskel på en hjemside, hvis man besøger den i Danmark, eller hvis man sidder i Tyskland og gør det samme. Med et teknisk ord kalder man det geoblocking, hvis eksempelvis en prisliste på en hjemmeside med biler ændrer sig, hvis man besøger den fra udlandet. Meningen er først og fremmest at opbygge ét, fælles marked inden for de 28 EU-medlemslande og dermed nedbryde handelsbarrierer.

AutoBranchen Danmark ser dog ikke udelukkende fordele i forbuddet mod geoblocking. Hvert medlemsland har nemlig forskellige standarder, nationale regelsæt om køb, reklamation og lignende. Med det nye regelsæt risikerer man forvirring om reglerne på markedet, som i sidste ende kan betyde en forringelse af både virksomhederne men også forbrugernes retsstilling.

7) Ny ferielov får betydning

Virksomheder skal allerede i 2019 forberede sig på en ny ferielov, der sikrer, at lønmodtagere kan optjene og afholde ferie i det samme ferieår. Er man tilsvarende helt ny på arbejdsmarkedet, kan man nu afholde ferie hurtigere end tidligere, hvor der kunne gå op til 1,5 år til at man havde ret til ferie med løn.

Fra 1. september 2019 til og med 31. august 2020 vil der dog være en overgangsordning, hvor den ferie, som optjenes i perioden, vil blive indbetalt til en fond- også kaldet indefrysning af ferie.

Den betalte ferie eller den feriegodtgørelse, man optjener fra 1. januar 2019 til 31. august 2019, kan bruges til at holde sommerferie i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020.

Medarbejderne kan også overføre (dele af) den betalte ferie eller den feriegodtgørelse, som man optjener fra den 1. januar 2019 til 31. august 2019, til afholdelse efter den nye ferielov, som altså træder i kraft 1. september 2020.